Leverings-, returnerings- og betalingsbetingelser for Rockfon produkter
er gældende fra d. 1. februar 2020. Hermed annulleres tidligere udsendte leverings-, returnerings- og betalingsbetingelser for Rockfon produkter.

1. Definitioner

1.1 I disse Almindelige salgsvilkår og
-betingelser betyder “Rockfon” den sælger, som er nævnt i tilbuddet, ordrebekræftelsen, aftalen eller lignende. Tilbud, ordrebekræftelse, aftale eller lignende benævnes sammen med disse Vilkår og betingelser ”Aftalen”. Disse Vilkår og betingelser skal anses for at gælde for Aftalen, medmindre andet er udtrykkeligt og skriftligt aftalt med Rockfon, og de har forrang for eventuelle vilkår og betingelser, der måtte v􀀃re indeholdt i Kundens købsordrer eller anden dokumentation, “Produkter” betyder de produkter, som Rockfon sælger og leverer, “Serviceydelser” betyder de serviceydelser, som Rockfon skal levere, og “Kunde” betyder en fysisk eller juridisk person, som afgiver en købsordre eller indgår en 􀀄ftale med Rockfon.

2. Bindende virkning

2.1 Rockfon er alene bundet af et tilbud, hvis det accepteres uændret af Kunden, eller hvis Rockfon har påbegyndt effektueringen af ordren.
2.2 Hvis kunden ikke mener, at ordrebekræftelsen er korrekt, skal Kunden meddele Rockfon dette senest to (2) hverdage efter bekræftelsesdatoen. Såfremt Kunden ikke gør dette, er ordrebekr􀀃ftelsen bindende.

3. Data

3.1 Kunden skal give Rockfon korrekte, fuldstændige og pålidelige data og oplysninger.

3.2 Rockfon er ikke forpligtet til at undersøge, hvorvidt de pkt. 3.1 nævnte data og oplysninger er korrekte, fuldstændige eller pålidelige.

3.3 Rockfon er kun forpligtet til at effektuere ordren, hvis Kunden har givet alle de af Rockfon krævede data og oplysninger. Hvis Rockfon lider tab, fordi kunden har givet forkerte eller ukorrekte data og oplysninger, er Kunden forpligtet til at kompensere Rockfon for det pågældende tab.

4. Kontraktmæssighed

4.1 Alle tilbud fra Rockfon i relation til antal, kvalitet, udførelse og/eller andre egenskaber i forbindelse med Rockfons Produkter og Serviceydelser udarbejdes med fornøden omhu, men Rockfon kan ikke garantere, at der ikke vil forekomme afvigelser og er ikke ansvarlig for sådanne afvigelser.

4.2 Kunden skal uden ophold kontrollere, at antal, kvalitet, udførelse og/eller andre egenskaber stemmer overens med, hvad der er oplyst af eller aftalt med Rockfon, når Produkterne leveres og accepteres, og Serviceydelserne leveres.

5. Immaterielle rettigheder

5.1 Alle immaterielle og industrielle rettigheder tilhører Rockfon alene, herunder designrettigheder, varemærkerettigheder, ophavsrettigheder, patentrettigheder, rettigheder til domænenavn, forretningshemmeligheder og andre (semi) immaterielle rettigheder, emballage, kildekode, forberedende materiale og navngivningen deraf, samt alt hvad Rockfon udvikler i relation til de leverede Produkter og Serviceydelser.

6. Leveringsgebyr

For leverancer under 10.000 kr. excl. moms pr. leveringsadresse beregnes 600 kr. i fragt.
For enkelt pakkeforsendelse 100 kr. i porto. For tidsbestilling beregnes et gebyr på 750 kr.

7. Kurerkørsel

Minimumskørselsgebyr på 900 kr.

8. Ordrer til afhentning

Efter forudgående aftale, kan ordrer hentes på vort lager mellem 7.30 - 15.00.
Ordrer til afhentning reserveres i 5 arbejdsdage fra ordredato. Er ordren ikke afhentet efter 5 arbejdsdage, slettes ordren, og kunden faktureres et ekspeditionsgebyr på 300 kr. Ordren bliver pakket ved fremvisning af et gyldigt Rockfon ordrenummer, og der kan forventes en ekspeditionstid på op til ca. 1 time fra ankomst. For større ordrer kan der forventes længere udleveringstid. Mod et gebyr på 150 kr. vil ordren være pakket og klar til aftalt tid.

9. Lageradresse

DKI Logistics A/S, Værftsvej 10, 4600 Køge.

10. Returnering

1. Der tages kun produkter retur efter forudgående aftale og kun Lagervarer jf. gældende Rockfon prisliste. Returvarer tages kun retur inden for 3 måneder fra leveringsdato.

2. Køber arrangerer og betaler fragtomkostninger i forbindelse med returnering.

3. Ved returneringer beregnes 25 % af produkternes faktureringsværdi excl. moms til dækning af omkostninger, dog minimum 600 kr.

4. Kunden forpligter sig til at oplyse sagsnavn, ordrenummer, varenavn samt mængde ved returnering. Oplyses disse oplysninger ikke ved returnering vil Rockfon fakturere kunden for 30 % af produkternes faktureringsværdi ekskl. moms til dækning af optælling af de returnerede varer.

5. Der krediteres kun prima produkter i hel og ubrudt emballage og kun efter endelig godkendelse af Rockfon's kundeservice. Reklamationsfrister er jævnfør gældende lovgivning: Synlige skader: Omgående. Ikke synlige skader: 7 dage.

6. Temperaturfølsomme produkter, som maling, puds, lim mv. tages ikke retur.

7. Kasserede returvarer kan afhentes indtil 8 arbejdsdage efter modtagelse på lageret hos Rockfon.

8. Der kan maks. returneres 10 % af ordrens oprindelige mængde, medmindre at ordren ombyttes til andet Rockfon produkt.

9. Der faktureres returgebyr på ordrer som ændres og/eller annulleres efter afsendelse fra Rockfons lager.

11. Returordning

Rockfon affaldet kan afleveres til upcycling gennem industriel genanvendelse via vores samarbejdspartner RGS 90.
Affaldet kan enten afleveres i Big Bags, som kan købes ved henvendelse til Rockfon kundeservice eller RGS 90 kundeservice.
Affaldet kan også afleveres i løs vægt med lastbil eller trailer. For yderligere information kontakt venligst RGS 90 kundeservice på 70 33 90 90.

12. Betalingsbetingelser

12.1 Lb.md. + 30 dage: Netto.

12.2 Forfaldne saldi renteberegnes med 1,8 % pr. måned.

12.3 Rockfon har til enhver tid ret til at kræve fuld eller delvis forudbetaling og/eller på anden vis opnå sikkerhed for betalingen.

12.4 Medmindre andet er aftalt skriftligt, skal Rockfons fakturaer betales i den på fakturaen anførte valuta, og betaling kan alene ske på den på fakturaen anførte måde.

12.5 Betalinger fra Kunden anvendes altid som følger: (i) til afregning af skyldige beløb, (ii) til betaling af skyldige renter og (iii) til betaling af de forfaldne fakturaer, som har været forfaldne længst. Ovennævnte anvendelse af betalinger gælder uanset Kundens eventuelle instrukser om anvendelse af betalingen, medmindre Rockfon skriftligt har accepteret disse instrukser.

12.6 I tilfælde af manglende betaling er Rockfon berettiget til midlertidigt at standse leverancer eller opsige Aftalen og kræve kompensation fra Kunden for eventuelle tab.

13. Priser

13.1 De af Rockfon oplyste priser skal betales i den aftalte valuta og er angivet uden moms og andre skatter og afgifter, medmindre andet er udtrykkeligt og skriftligt aftalt.

13.2 Hvis Rockfon påtager sig at levere yderligere serviceydelser, uden at der udtrykkeligt er oplyst en pris på disse, eller hvis der er tale om en ordre under en vis størrelse fastsat af Rockfon, er Rockfon berettiget til at opkræve et rimeligt honorar for sådanne yderligere serviceydelser eller ordrer.

13.3 Levering sker, når intet andet skriftligt er aftalt, til de priser, der gælder på leveringsdagen - jf. prislisten. Alle angivne priser i prislisten er excl. moms. Ved prisstigning mellem ordrebekræftelse og levering kan køber inden 8 dage efter udsendelse af den nye prisliste annullere ordren for endnu ikke leverede varers vedkommende. Dette gælder dog kun, såfremt stigningen er over 10 %.

14. Levering

14.1 Rockfon leverer de i Aftalen specificerede Produkter ifølge den aftalte Incoterms-klausul og bestemmer, hvordan og af hvem transporten udføres. Hvis Rockfon på Kundens anmodning også udfører eller arrangerer transporten af Produkterne til Kunden, sker dette for Kundens regning og risiko.

14.2 Leveringsdato og bestemmelsessted er anført i ordrebekræftelsen.

14.3 Inden for Danmark (Færøerne og Grønland undtaget) sker leveringen pr. bil, medmindre andet er aftalt.

14.4 Ved levering pr. bil sker leveringen altid ved vognkant og på fast vej, så nær det anførte bestemmelsessted som muligt. Køber/modtager skal stille mandskab til rådighed for aflæsningen.

14.5 Levering til udlandet, incl. Færøerne og Grønland, sker - når intet andet er aftalt - fra udskibningshavn.

14.6 Undersøgelse af gods:
Undersøg godset ved modtagelse og noter synlige skader og mangler på fragtbrevet. Bekræft reklamation skriftligt. Giv aldrig ren kvittering i tilfælde af synlige skader og mangler.
Reklamationsfrister er jævnfør gældende lovgivning: Synlige skader: Omgående.
Ikke synlige skader: 7 dage.

15. Hele kasser

Medmindre andet er nævnt leveres Rockfon produkterne udelukkende i hele kasser.

16. Forsinkelse

Forsinkelse af en leverance, uanset årsag og omfang, berettiger ikke køber til at ophæve aftalen.

16.1 Efter Nærmere Ordre (ENO)

16.2 ENO-ordrer skal minimum være 500 m2 pr. leverance.

16.3 Ved oprettelse af en ENO-ordre henstilles det til at køber altid oplyser en valid dato eller leveringsplan for hvornår og i hvilket omfang varerne skal leveres i.

16.4 Rykkes ENO-ordrer ud over 3 måneder fra oprindelig aftalt leveringsdato, vil kunden blive debiteret en lagerlejeomkostning på 2 % af ordrens salgsværdi pr. påbegyndt måned. Dette kan undgås, hvis ordren flyttes senest 6 uger før senest oplyst leveringsdato.

17. Fejl og mangler

17.1 Rockfon påtager sig ikke noget ansvar for fejl og mangler, som Rockfon konstaterer skyldes forkert brug, misbrug eller forkert installation eller ændringer, og Rockfon er ikke forpligtet til at reparere eller erstatte sådanne Produkter. Hvis der skulle opstå en fejl eller en mangel ved de Produkter eller Serviceydelser, som leveres af Rockfon, er Rockfon berettiget til at udbedre disse (eller få dem repareret) eller erstatte Produkterne eller Serviceydelserne efter Rockfons eget valg.

17.2 Kunden skal underrette Rockfon om eventuelle fejl og mangler i forbindelse med Produkterne eller Serviceydelserne og/eller opfyldelsen af Aftalen, efter at den pågældende fejl eller mangel kunne være opdaget af Kunden. Hvis Kunden ikke reklamerer rettidigt, bortfalder ethvert krav mod Rockfon, og Kunden anses for at have givet afkald derpå.

18. Mangler

18.1 Ved levering pr. bil har køber/modtager pligt til at kvittere for modtagelse af leverancen. Er køber/modtager ikke til stede ved leveringen, kan der ikke senere reklameres over mangler, der refererer til leveret antal o.l.

18.2 Køber/modtager skal omhyggeligt undersøge det leverede umiddelbart ved leveringen – ved levering pr. bane eller skib, umiddelbart ved varernes fremkomst.

18.3 Reklamation over mangler skal ske inden 7 dage efter leveringen – ved levering pr. bane eller skib inden 7 dage efter varernes fremkomst.

18.4 Er manglen af en sådan art, at det ikke har været muligt at opdage den ved den i pkt. 2 omhandlede undersøgelse, skal der reklameres senest 7 dage efter, at manglen er konstateret, dog ikke senere end 3 måneder efter leveringen. Ved levering til udlandet ikke senere end 3 måneder efter varernes fremkomst.

18.5 For så vidt – og kun i det omfang – leverede varer anvendes i byggeri i Danmark sker leveringen med Byggeleveranceklausulen, formuleret af Boligministeriets Byggestyrelse, således at fristen for at reklamere ikke er 3 måneder, men derimod senest 6 år efter leveringen, henholdsvis 5 år efter byggeriets aflevering.

18.6 Er de nævnte reklamationsfrister overholdt, er Rockfon forpligtet til enten:
• Hurtigst muligt at afhjælpe manglen ved hel eller delvis omlevering eller
• Kreditere et beløb, som fastsættes af Rockfon, og som ikke kan overstige leverancens fakturapris.

18.7 En mangelfuld leverance, uanset årsag og omfang, berettiger ikke køber til at ophæve aftalen, kræve nedslag i prisen eller kræve nogen form for skadeserstatning. Rockfon har ikke noget ansvar for tab påført køber eller andre som følge af en mangelfuld leverance, herunder tab ved at et byggeri eller en produktion forsinkes eller må omgøres.

19. Ejendomsforbehold

Rockfon bevarer ejendomsretten til de leverede Produkter eller de Produkter, som skal leveres, indtil Kunden har betalt det fulde beløb for de pågældende Produkter.

20. Force majeure

20.1 ICC Force Majeure Clause 2003 gælder for Aftalen.

20.2 I tillæg til de af pkt. 8.1 omfattede situationer betragtes følgende situationer også som force majeure: Cyberterrorisme eller andre typer cyberangreb, sikkerhedsrelaterede hændelser, utilsigtet ødelæggelse eller tab af data eller lignende hændelser.

21. Ansvarsbegrænsning

21.1 Rockfon har ikke noget ansvar over for Kunden for nogen indirekte skader og/ eller følgeskader eller tab, herunder, men ikke begrænset til, tingsskade, drifts- eller indtægtstab, skade på virksomhedens omdømme, omsætningstab eller lignende hændelige eller følgeskader eller -tab.

21.2 I alle tilfælde hvor Rockfon er forpligtet til at betale direkte erstatning, kan den direkte erstatning ikke overstige de leverede Produkters og/eller Serviceydelsers værdi ifølge fakturaen.

21.3 Ethvert krav mod Rockfon, bortset fra de krav som anerkendes af Rockfon, bortfalder tolv (12) måneder efter den dato, hvor Produkterne blev afsendt, eller Serviceydelserne blev udført af Rockfon.

21.4 Rockfon giver ingen oplysninger og garantierklæringer af nogen art overfor Kunden, hverken udtrykkelige eller underforståede.

22. Lovvalg og værneting

22.1 Lovgivningen i det land, hvor Rockfon har hjemsted, gælder for disse Vilkår og betingelser uden hensyn til lovvalgsregler.

22.2 De Forenede Nationers Konvention om aftaler om internationale køb (Wienkonventionen om internationale køb 1980) gælder ikke for Aftalen og udelukkes udtrykkeligt.

22.3 Enhver tvist mellem Rockfon og Kunden afgøres af en kompetent domstol i en stat eller provins, hvor Rockfon har kontor eller aktiviteter.

23. Eksportkontrol og -sanktioner

23.1 Rockfon overholder alle gældende nationale regler om eksportkontrol samt regler om eksportkontrol fra EU, USA og FN, som forbyder salg af visse produkter og serviceydelser til visse lande, virksomheder og enkeltpersoner.

23.2 Hvis Kunden eksporterer Produkter og Serviceydelser, skal Kunden overholde gældende eksportkontrolordninger og -sanktioner.

24. ROCKWOOLs etiske regler

24.1 ROCKWOOL har vedtaget et sæt etiske regler, som fastsætter et højt niveau af integritet for Rockfon. ROCKWOOL er tiltrådt FN’s Global Compact, som forpligter koncernen til at påtage sig et rundlæggende ansvar inden for områderne menneskerettigheder, arbejdsforhold, miljø og korruptionsbekæmpelse. Rockfon forventer, at Kunden følger samme principper.

24.1 ROCKWOOL har en whistleblowerordning, som gør det muligt for tredjeparter at indberette alvorlige forhold vedrørende brud på de etiske regler. Læs mere om ROCKWOOLs etiske regler på www.ROCKWOOLgroup.com.

25. Diverse

25.1 Rockfon er berettiget til at antage en eller flere tredjeparter efter eget valg til at opfylde virksomhedens forpligtelser i henhold til disse Vilkår og betingelser.

25.2 Rockfon er berettiget til uden Kundens samtykke at overdrage denne Aftale til et datterselskab, et koncernselskab eller tredjemand.